Mad til en travl hverdag og en gladere mave

Syltede svampe

Syltede svampe

Sylte-metoden er en metode jeg begynder at elske mere og mere og sætte pris på som jeg bliver ældre (med min beskedne alder). Syltning er en måde hvorpå man kan gemme alle sommerens frugter, bær og grøntsager til langt hen på efteråret. Selv er jeg stor fan af at samle mine egne svampe, når jeg i sensommeren stikker af fra storbyen og er hjemme og besøge mine forældre på Bornholm. Vi har nogle sædvanlige steder hvor der altid er mulighed for at finde kantareller, men især karljohan-svampe som er min store favorit.

I disse tidlige forårstider er der dog ikke mange svampe at finde i naturen og man må derfor tage til takke med at gå på jagt i supermarkedet og finde nogle gode svampe (ordentlige champignoner er faktisk helt okay).

Ingredienser:

  • Cirka 200 gram faste svampe (Karljohan, Champignon, Kejserhatte etc.)
  • 2 dl. lagereddike
  • 2 dl. vand
  • 1 dl. hvidvins-eddike eller æblecidereddike
  • 10 stk. sorte peberkorn
  • 2 laurbærblade
  • 2 spsk. økologisk rørsukker
  • Saften af 1/2 appelsin

Fremgangsmåde:

  1.  Tag lagereddike, vand og hvidvins-eddike og varm det op.
  2. Tilsæt laurbærblade, sorte peberkorn, appelsin og rørsukker og varm til sukkeren er opløst.
  3. Tilsæt svampe og lad det koge ved middelvarme i 2-3 minutter.
  4. Hæld det på skoldede eller atamon-skyllede glas og lad dem køle ned i køleskabet.

På trods af at svampene ikke ser tiltalende ud i glasset er de super gode i salater, lasagne, til vegetarbøffer med kartoffelsalat eller oven på pastaretter. Jeg er kæmpe fan i hvert fald!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *