Mad til en travl hverdag og en gladere mave

Grønne linser med ingefær og gurkemeje

Grønne linser med ingefær og gurkemeje

Denne opskrift med grønne linser, ingefær og gurkemeje er virkelig smagfuld og får kroppen til at føle sig sund og veltilpas samtidig.

“En god kok er i Amerika en kvinde, der ikke skærer sig, når hun åbner dåserne” – Stan Clifford. Dette er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet og uden at træde nogen over fødderne, men ikke desto mindre skal der bruges 2 dåse-produkter til denne opskrift. Dette gør bestemt ikke noget for kvaliteten og smagen, men går det tværtimod til en opskrift der kan bikses sammen på 10-15 minutter.

Jeg vil anbefale denne opskrift med jasminris eller eventuelt hjemmebagt fladbrød. Hvis der ønskes ris til sættes disse over og koges efter anvisningen FØR du starter med trin 1.

Ingredienser:

Denne opskrift er til 4 personer.

  • 2 dåser grønne linser. Man kan selvfølgelig også opbløde og koge sine egne.
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 tsk. tørret gurkemeje
  • 2 spsk. olivenolie
  • 50 gram revet frisk ingefær
  • 1 rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • Koriander til pynt (og smag)
  • 1 bundt forårsløg (kan udelades)
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Løg og hvidløg pilles og hakkes fint.
  2. Ingefæren skrælles og rives fint.
  3. Gurkemeje, ingefær, løg, hvidløg og eventuelt forårsløg skåret i ringe steges i gryden (jeg bruger en wok-pande) i 2-3 minutter i olivenolien.
  4. De grønne linser drænes og tilsættes. Steges i 2-3 minutter ved mellemhøj varme.
  5. Kokosmælken rystes og tilsættes. Derefter skal det hele koge ind i 5-6 minutter til man har den ønskede konsistens.
  6. Til sidst tilsættes salt og friskkværnet peber.

Ved servering kan man drysse frisk koriander over sin ret anrettet med ris eller fladbrød.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *